Hej MPT
En af de måder de tester din simultankapacitet er ved hjælp af en "tappe test". Du får et ark papir med en masse cirkler på der er forbundet med streger. Der er to "ruter" på papiret. En til venstre hånd og en til højre hånd. Du får så en blyant i hver hånd og skal følge "ruterne" ved at placere spidsen af blyanterne i cirklerne. Dette skal gøres skiftevis højre og venstre hånd i takt til at en psykolog slår på bordet med en tredie blyant.
Psykologen vil variere hastigheden og stille dig spørgsmål som du skal svare på medens du tapper løs. Spørgsmålene vil typisk være regnestykker eller ord du skal stave bagfra etc. Efternavne, fødeby etc. er nok gode at øve sig på.
Det er meget vigtigt at du aldrig holder op med at tappe. Så er det bedre at der går lang tid før du kan komme med et svar.
En anden simultankapacitets test er et ark papir med an masse bogstaver i tilfældig orden. Du får et par minutter til at lære nogle regler som du skal markere papiret efter. fx 2 på hinanden følgende vokaler skal markeres med en bolle, 2 d'er der står 5 bogstaver fra hinanden skal have streg under etc. etc.
Ellers gør ting i dagligdagen der giver udfordring til din simultankapacitet. Selv begyndte jeg at svæveflyve et par år før jeg søgte og det hjalp mig meget. Ikke mindst i erkendelse af at det var det jeg ville.
Vær også sikker på at dette er hvad du vil. Mange der søger ind sætter sig ikke ordentlig ind i hvad et job som jagerpilot betyder. Du skal påregne at være sendt ud i konflikt områder i et halvt år inden for en 3 års periode. Du bør også være afklaret med at du sikkert får menneskeliv på samvittigheden under din karriere i flyvevåbnet.
Håber det kan bruges
MVH RUN